søndag den 29. september 2013

Sproget som magtmiddel


Spørgsmål til s. 111-119 i Ideologier og diskurser:

Gruppe 1: Beskriv med jeres egne ord, hvordan sproget kan betragtes som et magtmiddel.

Gruppe 2: Forklar, hvori forskellen mellem bevidsthedskontrol og bevidsthedsmanipulation består

Gruppe 3: Forklar, hvad der ligger i udsagnet "det er...sket en medialisering af politikken" s.112 øverst

Gruppe 4: Beskriv hvilke virkemidler en mediestrategi kan indeholde. Brug eksempler

Gruppe 5: Forklar forskellen på effektiv og god kommunikation? Giver sondringer mening i virkeligheden?

Gruppe 6: Hvad er spin? Hvilke former for spin findes der?

Bonusspørgsmål (alle):
Hvilken betydning har fænomenet spin og spin-doktorer for demokratiet?

Hint: Prøv at analysere spørgsmålet ud fra forskellige demokratiidealer; f.eks. deltagelses- og konkurrencedemokrati.

Se evt. klippet med Johannes Andersen for en genopfriskning af de forskellige demokratiidealer: demokratiidealer og magt - Danskernes akademi






11 kommentarer:

  1. Gruppe 5: Dette er et stort diskussionsspørgsmål, da det i forvejen er svært ar svare på, hvad der ér effektivt og hvad der er godt. Men et godt eksempel på forskellen, kunne være Nazisternes kommunikation til den tyske befolkning var ret effektiv i den forstand, at den sikrede opslutning om pariternes linje. Men set i et demokratisk perspektiv er det ikke nok, at kommunikationen er effektiv og interessant, den skal også være korrekt og redelig dvs. god. De to ting skal høre sammen og den ene skal helst ikke undvære den anden.
    - Sofia, Laura og Amalie

    SvarSlet
  2. Gruppe 6:
    Når politikeren i kontakt med journalisten sørger for at præsentere sit budskab på en bestemt måde, give det en bestemt drejning og få journalisten til at følge et spor, som politikeren selv har tilrettelagt. Det er det der kaldes at give en bestemt historie et ''spin''

    Dette kan gøres på 3 måder: Instrumentelt, interaktionelt og identitetsmæssigt.
    instrumentelt når man udnytter mediernes rutiner.
    Interaktionelt når der er kommunikation mellem personer.
    identitetsmæssigt når man forsøger at skabe et bestemt billede af sig selv - eller sin modstander.

    SvarSlet
  3. Gruppe 3:
    Før hen gik kommunikationen igennem folkesamlinger, hvor politikkerer talte til folket fra talerstoler/forsamlinger, dengang kunne politikkerne tale direkte og de valgte selv hvad der skulle på dagsordnen.
    Nu går største delen af kommunikationen igennem medierne, på deres vilkår. Forstået på den måde, at medierne vælger sager som der er størst antal seere i, og da vi i Danmark i højere grad er tilbøjelig til at synes at andres kriser og skandaler er tiltrækkende, vælger medierne selvfølgelig at fokusere på personsager, kriser osv.
    Desuden er politikkerne blevet bevidste om medierne, og udtaler sig mere flydende, skaber debat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også vigtigt at få med, at medialiseringen er en dobbeltsidet proces, hvor medierne på den ene side skaber rammerne for en redigeret virkelighed, og på den anden side bruges som et instrument af politikere og organisationer til at fremme en bestemt diskurs.

      Slet
  4. Gruppe 1
    Der findes flere forskellige midler til til at overbevise modtageren.
    eksempelvis kan man gøre brug af de tre appelformer (Patos, Etos, Logos)
    Man kan vælge en eller flere af de tre appelformer, til at styrke ens argumentation. Man kan bruge appelformerne til at bestemme om det skal være overbevisende, troværdigt eller følelsesladet.
    Diskurser er en italesættelse, altså en måde at tale om et bestemt emne på. Eksempelvis hvis man taler om indvandrere og bruger fremmedarbejdere i stedet, her får ordet en negativ klang ved ordet "fremmed".
    Politikkerne overvejer nøje måden at fremlægge deres synspunkt på, da medierne gerne vil have politik som en af deres hurtige nyheder, dermed bliver det politiktiske synspunkt ofte kortfattet og måske endda fordrejet.
    Assymetrisk kommunikation er hvor afsenderen bruger en større viden, til at vildlede modtageren. Det kan man se eksempler på hvis en politikker bliver spurgt om noget konkret, hvorved de laver en forklaring, men ikke svarer på det stillede spørgsmål.

    - Morten, Kathrine, Rikke og Frederikke.

    SvarSlet
  5. Gruppe 2:

    Forklar, hvori forskellen mellem bevidsthedskontrol og bevidsthedsmanipulation består

    - de har de samme mål, men bruger forskellige midler
    - deres mål: begrænse borgernes selvbevidsthed indenfor sine borgerlige/politiske rettighed, og handle derefter.
    - Forskellen: metoden de vælger at anvende til at nå deres mål er forskelligt. Bevidsthedsmanipulation er indirekte. Bevidsthedskontrol direkte.
    - Bevidsthedskontrols metode: magtudøveren griber til midler som vold, censur, undertrykkelse og ensretning. Det sker i lande med manglede demokrati, f.eks. nord Korea
    - Bevidsthedsmanipulations metode: magtudøveren manipulerer med befolkningen  skjuler deres hensigter f.eks. i form af manglende information med valgmuligheder. Det sker i lande med demokrati, f.eks. Danmark, USA, Europæiske lande, Italien

    Hvilken betydning har fænomenet spin og spin-doktorer for demokratiet?

    - påvirker demokratiet negativt i og med det er en fordrejet sandhed
    - burde være mere reelt  komme direkte fra politikeren
    - spin doktorer formår at sætte et bedre budskab igennem til samfundet og formår derved også at fange mediernes interesse og viderebringer deres budskab.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan sondre ret præcist mellem de to begreber ved at kategorisere bevidsthedsmanipulationen som en indirekte magtform, hvor målet er at skabe/påvirke holdninger, og bevidsthedskontrol som en direkte magtform, hvor man kontrollerer meningsdannelsen f.eks. gennem censur og begrænsning af ytringsfriheden.

      Slet
  6. God retorik i form af at fremstille ens forslag som det eneste rigtige. Derudover skal ens profil være fængende. Ens profil skal også være stærk og troværdig. For at undgå uheldige situationer, kan man fordreje sandheden (brug af spin). Man skal have timing, og specielt undgå den dårlige timing (Udnytte andre politikeres dårlige timing). For at få gennemtrumfet sine argumenter, skal de være virkelige, væsentlige og vedkommende. Eksempel: Helle Thorning har skiftet strategi, fordi hun er begyndt at angribe DF, da de har fået mange af de socialdemokratiske vælgere. Hun er begyndet at ligge vægt på, at der stadig findes socialdemokratiske værdier osv.
    - Theis, Mathias, Paaske, Thomsen.

    SvarSlet
  7. Spin er et negativt begreb, hvis man hører til dem der fremhæver demokrati som samtale (Hal Koch). De opfatter den offentlige samtale og borgernes frie meningsdannelse, som omdrejningspunktet i demokratiet og vil derfor hævde, at kommunikation ikke bør handle om at overtale - med alle tilgængelige midler - men at overbevise modtageren. Synspunkter skal altså lægges klart og redeligt frem, så vi, som borgere, kan dele og efter anskuelser.

    På den anden side vil tilhængere af f.eks. et konkurrencedemokrati, ikke have samme tiltro til "det gode argument". De fokuserer på at politik er en kamp og at den demokratiske kampplads skal være så ureguleret som muligt. For hvem skulle vurdere, hvilket argument, som er ærligt og redeligt?
    Spin er blot et værktøj i den demokratiske debat og udgøres blot af "variationer over sandheden", som der står på side 115 i jeres bog

    SvarSlet